Endnu et grønt rædselsår. Både private og professionelle er blevet ramt

Endnu et år. Endnu en nedtur. Nogenlunde sådan kan man beskrive året 2024 for de grønne aktier. For mens de globale aktiemarkeder steg med tæt på 20 procent, og de amerikanske aktier satte den ene rekord efter den anden, er de grønne aktier helt nede i kulkælderen. Det gælder de børsnoterede aktier, som i tusindvis af danske privatinvestorer ejer. Ørsted faldt med yderligere 12 procent, mens Vestas igen blev den store taber i C25-indekset med et fald på 54 procent. Men det gælder også dem, der ikke er børsnoterede. Dem, som vi alle – om vi vil det eller ej – er tvunget til at eje indirekte gennem vores pensionsselskaber og ATP. Og mens nogle er på vej ned, er andre der allerede. »Den grønne omstilling er i krise« Senest ramte det grønne uvejr energikometen Better Energy, som i december gik i rekonstruktion. Ifølge selskabet selv blev man i 2024 ramt af en »perfekte storm« af negative markedsforhold, reduceret investorappetit og udskudte betalinger fra en række afgørende kunder. »Den grønne energiomstilling står i en krise,« skriver Better Energy i pressemeddelelsen. Men Better Energy er blot én af mange. Også det danske brintselskab Green Hydrogen Systems måtte kaste håndklædet i vejret. Om det så ender i ringen, må tiden vise. Massive økonomiske problemer, fyring af hver tredje ansatte og en markant nedjustering halverede selskabets markedsværdi på blot to dage. Men allerede inden da var linjerne tegnet. Siden børsnoteringen i 2021 var aktien faldet med 80 procent. 2024 bliver året, hvor det kom tættere på 90 procent. Med det in mente kan det også være overraskende, at antallet af aktier, som ATP ejer i selskabet, er mere end tredoblet siden da. I samme periode er værdien af ATPs aktier i selskabet halveret. Det er i øvrigt også tilfældet for ATPs investering i Vestas. Antallet af aktier, som ATP ejer, er nemlig steget med 20 procent, mens værdien af dem i samme periode er faldet med 20 procent. Spørgsmålet er så, om det bliver tilfældet for ATPs investering i den svenske batteriproducent Northvolt, som hen over efteråret har kæmpet en hård kamp for overlevelse. For selvom de danske pensionskunder står til at få 2,3 milliarder kroner mindre i pensionsudbetalinger på grund af den fejlslåede investering i Northvolt, afviser ATPs direktør, Martin Præstegaard, ikke at skyde flere penge efter Northvolt. »Det afhænger fuldstændig af, om man kan få skabt en case, hvor vi tror på – med overvejende sandsynlighed – at der er en god sammenhæng mellem det afkast, vi kan få, og den risiko, vi løber,« fortalte han i december til DR. I sidste uge skød ATP flere penge efter Green Hydrogen Systems i form af et lån sammen med A.P. Møller Holding, der i alt løber op i 80 millioner kroner. Det gik ellers lige så godt Spørgsmålet er så, om de negative markedsforhold, som Better Energy senest beskriver, i realiteten virkelig er negative. Eller om de bare er en tilbagevenden til normalen. En normal, hvor hypen om grønne energikilder er falmet. Og hvor investorerne måske har indset, at investeringer i grønne virksomheder ikke nødvendigvis altid går hånd i hånd med højere afkast. For siden aktionærerne dengang kastede deres kroner i grønne selskaber, er der sket meget. De stigende renter er en stor del af forklaringen på, hvorfor grønne aktier verden over har lidt. Det største og mest åbenlyse problem for de grønne virksomheder er, at de er langt mere gældsatte end resten af de globale aktier. Derfor er de også meget mere følsomme over for rentestigninger. I USA har centralbanken, Federal Reserve, sat renten op i det mest aggressive tempo i 40 år, mens Den Europæiske Centralbank satte renten op til det højeste niveau i euroens historie. Nu er renterne på vej ned igen, men den seneste melding fra Federal Reserve er, at det bliver i et noget lavere tempo, end markedet havde ventet. Og så gør det ondt at være stramt gældsat, som de grønne selskaber er. Selskaberne i det grønne MSCI Global Alternative Energy-indeks er i gennemsnit fire gange så rentefølsomme som selskaberne i det brede verdensindeks MSCI World. Og seks gange mere end de 60 største energiselskaber i verden, som altså inkluderer en række olieselskaber. Langt ude i fremtiden Men de højere renter har også en anden betydning. Hos de grønne selskaber ligger en stor del af indtjeningen nemlig langt ude i fremtiden. Når renterne stiger, betyder det, at den forventede indtjening bliver mindre værd i dag. Og det er netop den, som investorerne bruger til at bestemme, hvor meget de vil betale for en aktie. Renteforhøjelserne fra centralbankerne kom på baggrund af de voldsomme inflationsstigninger verden over, som blandt andet gjorde det dyrere at producere vindmøller. Ifølge Danske Bank var det i 2023 hele 35 procent dyrere at fremstille en vindmølle end i 2020. Og når kontrakterne i branchen typisk er forhandlet til at løbe over en længere række år og dermed låser omsætningen, men ikke omkostningerne, måtte flere af selskaberne enten genforhandle eller helt aflyse de kontrakter, som blev indgået før den buldrende inflation i 2022. De grønne investeringers manglende attraktivitet har også medført, at den statsstøtte, som grønne projekter er ekstremt afhængige af, de seneste år har svigtet. Det kan ramme selskabernes indtjening hårdt. Tag eksempelvis solcellefirmaet First Solar. Den største aktie i danskernes foretrukne grønne aktiefond, iShares Global Clean Energy. First Solar forventer, at driftsindtjeningen i 2024 lander på omkring halvanden milliard dollar. Det er dog under forudsætning af statsstøtte på godt én milliard dollar. Altså skal to tredjedele af driftsindtjeningen komme fra statsstøtten. Det bliver en spændende tid for First Solar og de andre grønne aktier, når Donald Trump 20. januar indtager det ovale kontor i Washington, D.C. Trump gik til valg på »drill baby, drill« og har udpeget Chris Wright, som er direktør for Liberty Energy, der leverer udstyr til oliefelter, som energiminister. Wright har tidligere sagt, at der »er ingen klimakrise«, og at vi »ikke befinder os i en klimatransition«. Det lover ikke godt for de grønne selskaber. Snævert fokus har gjort ondt Det er dog ikke alle grønne aktier, som har klaret sig dårligt i 2024. Et eksempel er Siemens Energy. En af de store konkurrenter til Vestas. For investorerne i Siemens Energy har 2024 været et fantastisk år. Hele 317 procent steg aktien i 2024. Modsat Vestas er hele forretningsmodellen nemlig ikke bygget op omkring indtjening fra vindmøller. Blot en fjerdedel af forretningen er inden for vindenergi. Det er temmelig karakteriserende, at det har været et forfærdeligt år for mange pure play-aktører på det grønne marked. Selskaber, som udelukkende arbejder med eksempelvis vind eller solenergi. Rockwool og NKT, er to eksempler på grønne danske aktier, som har klaret det godt i 2024. Rockwool steg med 34 procent, mens NKT blev 12 procent mere værd. Flere analytikere mener dog, at de grønne pure play-aktører efterhånden er så billige, at de kun kan stige herfra. Tiden har imidlertid vist, at man skal være varsom med at kaste sine æg i den kurv. Og med nye megatrends som fedme og kunstig intelligens, der nu konkurrerer med de grønne selskaber om investorernes penge, er der måske udsigt til endnu mere modvind. For de to konkurrenter har vist sig at være guldgruber – også på bundlinjerne. https://www.berlingske.dk/nyhedsanalyse/endnu-et-groent-raedselsaar-baade-private-og-professionelle-er